Gunnars Garage

Denne pen er en bestilling. Det er et stykke ret ensartet valnød og kromfittings. Den står smukt og glansfuldt.Valnødden er den fra Jægerspris. Den gør sig fint.

En spidsløn drejet så årringene går på tværs.

En bestilling. En stiftblyant i lidt kraftigere version - drejet i elmeknude.

En lille kasse med forskellige stumper i ibenholt, bøffelhorn, kobber o.s.v.Jeg forsøger at gøre det så bekvemt for mig som muligt, når jeg skal lave mine eksperimenter. Det betyder at jeg har lavet nogle små halvfabrikata - som jeg kan vælge fra. 

Jeg har anskaffet mig en lille kuffert at opbevare et sortiment af penne i. De præsenterer sig godt på den måde.

Teak - i klassisk stil. En lille bue ved grebet - som jeg har introduceret. Det giver et mere balanceret og elegant indtryk synes jeg. Og så holder man godt på den.

Det er sjovt som valnøddetræets farvespil går igen i barken på valnødden nedenunder.

Dette er elmetræ. Ikke elmeknude. Det er regulært træ, men lysspillet i dette stykke træ er helt vidunderligt.

Jeg har fået nogle små stykker ahornvimmer, som jeg glæder mig til at dreje flere penne af. Lyset spiller helt ind i træet. Det ser rigtig godt ud når pennen bevæges.

Endnu en takspen fra en serie jeg drejede.

Taks - bare helt regulært.

Denne pen i taks er måske ikke helt perfekt, men jeg kan nu godt lide den alligevel. Taks er en af de mest taknemmelige træsorter at dreje i - og det kan blive rigtig rigtig flot. Men måske har jeg ikke været helt omhyggelig nok i dette tilfælde.

Sådan en lille knast i et ellers næsten perfekt stykke træ, understreger bare at det er naturmaterialer, levende og har stået og groet.Det kan jeg godt lide.

Valnød er en fantastisk træsort at dreje i. Ikke mindst pennene kommer der noget usædvanligt ud af. Selv det træ der ikke har voldsomme farveskift, har noget som andet træ ikke har.

Jeg har oliebehandlet dette stykke elmeknude, og derfor er farven blevet endnu dybere og mørkere. Det er en dejlig maskulin pen synes jeg.

Denne pen i guldregn ydes ikke helt retfærdighed af billedet. Den glimter noget mere.

Jeg er næsten sikker på at dette træ er mirabel - eller "kirsebær-blomme". Det har disse røde og grønne farver, det vrider og sprækker og er ikke til at have med at gøre når det skal tørre. Men hold da op nogle farver. Mon de holder?

En lidt mere "rå" type af valnøddepen.

Denne pen er drejet i noget spidsløn, som stod nede ved kirkestien i Vordingborg - med udsigt over vandet og nær Gåsetårnet. Den tabte en gren ned på stien, og måtte lade livet. Vi var mange drejere forbi og fylde baggagerummet med flot træ. Der kommer helt sikkert flere penne af spidsløn fra min hånd.

Denne pen er drejet i et stykke af en stor rødel, som faldt i den store storm i vinter. Den var godt rådden og træet var misfarvet - formodentlig af svampeangreb. Men noget af træet var flot og godt at anvende. Jeg tog en del hjem.Træet stod ved en gammel mølle nær Frederikssund sygehus.

Analog kultur. Det er jo et lidt søgt begreb. Det er vel kun meningsfuldt fordi vi har opbygget en såkaldt "digital kultur" - hvor alt er digitalt - virtuelt og mangler forskellige sanselige aspekter.Når jeg drejer mine penne glæder jeg mig over at bruge lugtesansen til at snuse til træet og til den voks jeg overfladebehandler med. Man kan kende træsorterne på deres karakteristiske lugt, og min voksbehandling dufter lidt af honning.Jeg glæder mig også over at bruge min følesans. Jeg føler med fingerspidserne om jeg har drejet rigtigt.

Denne pen er drejet i noget valnød jeg fik i Jægerspris. Når man kører forbi iskiosken og inden man kommer til slottet, er der en rundkørsel. På venstre hånd står et hus med et stort metalstakit omkring. Der inde stod et stort valnøddetræ. En dag da jeg var på vej hjem fra arbejde på slottet, stod min ven der er "handiman" og fældede træet. Jeg fik lov at købe noget af det til brændepris.

Denne store pen i elmeknude og bøffelhorn lavede jeg til mig selv - som et formeksperiment. Den er nok en tak for stor, men jeg kan godt lide det lidt voldsomme design. Pennen er relativt mat og jeg har slebet og brændt spids og "hat" så de ikke står i forgyldt kitch. Det er farver der spejler sig i elmens farvespil - og det forstærker helhedsindtrykket af pennen.

Denne pen er en bestilling tl en fødselsdagsgave. Den er drejet i Elmeknude, og så har jeg sat lidt kontrastfarver ind - i form af en skive takstræ på hver side af et stykke bøffelhorn. Jeg kan rigtig godt lide den pen. Jeg har brændt guldet af - for modtageren kan ikke lide guld - og jeg synes i øvrigt også at en så rå og maskulin pen står sig godt med den overflade.

Jeg har fået et stykke taks, som stammer nede fra Roskilde egnen. Helt præcis hvor ved jeg ikke. Det er dejlig tæt og tungt træ, og så har det nogle blide farvespil. Der er faktisk stor forskel på træets farver - også i det stykke jeg fik.Taks er jo et gammelt dansk træ - med en slags nåle og nogle bær der er giftige. Men før jeg begyndte at dreje vidste jeg ikke at veddet kunne blive så smukt.

Jeg synes denne pen i taks er sød, blød og dejlig. Den føles rigtig - og årerne i træet ligger blødt hen over pennen på sådan en venlig måde. Jeg ved ikke hvorfor jeg føler sådan - men måske er der noget synæstesi her?

Elmeknude er et af de mest taknemmelige materialer at dreje penne i. Det flosser ikke, det pudser pænt op og så bliver det vanvittig flot. Der er så meget spil og leg i farverne, at man dårlig kan blive træt af at se på pennene.Jeg har været så heldig at få fat i lidt elmeknude fra en træmand på midtsjælland, som har gemt en hel masse fra dengang elmesygen gjorde det af med alle de gamle elme i landet. Det ville være skønt hvis jeg kunne skaffe noget mere.

Jeg var så heldig at redde mig nogle afskær af ahorn med vimmer. Det spiller nærmest glasagtigt inde i træet. Det skal faktisk ses "live" før man forstår hvordan det har en nærmest perlemoragtig måde at flimre på for ens øjne. Det skyldes at træets struktur bryder lyset lidt inde i træet. Det er simpelthen en lille smule gennemsigtigt.Der bliver forhåbentlig lidt flere penne af de klodser. Og jeg håber meget at kunne skaffe flere.

Disse fire flotte penne viser lidt hvor jeg står lige nu. De to penne til venstre er det design jeg forsøgte mig med til min egen pen. Den yderste er en bestilling, mens den lyse er lavet lige efter - som en pendant. Den er i birkeknude - og jeg synes den holder - også som en pen i sin egen ret.

Egetræ er nu noget dejligt træ.